Kompakt, fuldformat-kraft
Det er kompakt i størrelsen, men lever op til de høje forventninger om billedkvalitet, AF og hastighed – det er en alsidig arbejdshest, der styrker din kreativitet, uanset hvor du er
Udtryk dig selv fuldt ud
Solid ydeevne og ekstraordinær billedkvalitet. Trods den kompakte størrelse på kamerahuset, der er verdens mindste og letteste, leverer α7C den spektakulære billedkvalitet til både stillbilleder og film, som du forventer af et fuldformatkamera. Hurtig, bred og stabil AF, superhurtig kontinuerlig optagelse og en praktisk LCD-skærm med justerbar vinkel indfanger begivenhederne, mens de sker.
Fuldformatbilleder i et kompakt kabinet
Suveræn lysopsamling er lig med billeder af høj kvalitet og lav støj. Større sensorer giver bedre billeder, og α7C's fuldformatsensor er meget større end sensorerne i smartphones, kompakte digitalkameraer og APS-C-kameraer i tilsvarende størrelse med udskifteligt objektiv. Resultatet er bedre lysopsamling, der giver billeder i professionel kvalitet med mindre støj og flere detaljer i både skygger og højlys.
Gør en forskel med en større sensor
Med en fuldformatsensor kan du optage og tage imponerende billeder, der er helt unikke for dette format. α7C's sensor er mere end dobbelt så stor som sensorerne i APS-C-kameraerne med tilsvarende størrelse, og op til 30 gange større end en smartphonesensor, så du får smukke billeder med mere dybde og flere detaljer.
Kompakt design, nem betjening
α7C blev fremstillet til at være kompakt, let og bærbar uden at gå på kompromis med den originale ydelse fra fuldformatkameraer. Dette mål blev nået ved at udvikle nye mekaniske komponenter såsom en pladsbesparende lukker og optisk stabiliseringsenhed sammen med forbedringer af opbygning og konstruktion.
Indfang hele verdens skønhed
24,2 MP Exmor R™ CMOS-sensoren arbejder med BIONZ X™-generatoren fra Sony om at give suveræn farvegengivelse og et bredt dynamisk frekvensområde med 15 trin. Den indfanger også detaljer og sikrer en glidende overgang i alle lysforhold i både stillbilleder og film.
Smukke billeder med hurtig lukkerhastighed og i dæmpet lys
Sensorens større pixelstørrelser sikrer et øget signal-til-støj-forhold til smukke billeder med flere detaljer i teksturerne og skyggerne. Støjreduktionen er især effektiv ved medium og høj ISO-følsomhed, som kræves til motiver, der bevæger sig hurtigt eller er dårligt oplyste. Standard ISO100-51.200 kan øges til ISO50-204.800.
Objektiver, der passer til din stil
Mange E-mount-objektiver fra vidvinkel til telefoto, video og specialiseret. Uanset om du er amatør eller professionel, fotograf eller filmskaber, kan du finde et alsidigt udvalg af mere end 50 E-mount-objektiver, der styrker din kreativitet. Kompakte fuldformatobjektiver sikrer enestående billeder med lav forvrængning, selv ved brede brændvidder, samt smuk billeddybde og bokeh.
4K-optagelser til smukke film
Lav dybdeskarphed sikrer bokeh-effekter, en af styrkerne ved fuldformatkameraer. Fuld pixel-udlæsning uden pixel-binning sikrer oversampling svarende til 6K-optagelser, der giver skarpe billeder med reduceret moiré og ujævnheder.
Styrk dit udtryk med S-Log, HLG og billedprofil
S-Log3-understøttelse fanger et bredt dynamisk område med 14 trin og viser fine detaljer i både skygger og højlys i efterproduktionen. HLG (Hybrid Log-Gamma) sikrer direkte HDR-afspilning og -arbejdsgang, mens Billedprofil indeholder adskillige indstillinger til at tage billeder.
Indfang begivenhederne, mens de sker, med smukke detaljer
Avanceret AF og hurtig kontinuerlig optagelse sikrer, at du ikke går glip af et eneste sekund. α7C's optiske billedstabiliseringsenhed holder den stabil uden slør, uanset om du tager billeder eller optager film.
Superpræcis AF finder hurtigt motivet og sikrer et stabilt fokus
α7C nyder godt af samme AF-udvikling som vores roste α9 med unikt 4D FOCUS til hurtig sporing af motiver og stabil sporing over et stort område. I alt 693 AF-punkter med fasedefektering dækker ca. 93 % af billedområdet.
Gå aldrig glip af noget, selv ikke hurtige motiver
For bedre at indfange motiver i bevægelser optager α7C kontinuerligt ved op til 10 fps med AF/AE-sporing og op til 8 fps i Live View-tilstand. Den understøtter også lydløse optagelser på op til 10 fps med AF/AE-sporing.
Stol på vedvarende motivsporing
Smart AI-baseret sporing i realtid fra Sony og Eye AF i realtid. Stabil motivsporing giver mere vellykkede portrætter. Som med tidligere modeller kan du fokusere på motivet og trykke den forudkonfigurerede lukkerknap halvt ned for at starte Eye AF i realtid. α7C har også en ny funktion, hvor du kan trykke på AF-ON-knappen for at aktivere sporing i realtid, selv når AF-C-tilstand ikke bruges, så du med det samme kan bruge sporing i realtid. Fokus fastholdes, selv hvis ansigtet er delvist blokeret, eller motivet bærer briller.
Stabile, håndholdte stillbilleder og film
Zoom in, tag nærbilleder, og indfang nattescener med større klarhed. α7C's optiske 5-aksede billedstabilisering kompenserer for fem slags kamerarystelser uden tab af kvalitet, selv ved optagelse uden kardanled eller om natten. Disse er [1, 2] vinklet rystelse (hældning og drejning), der kan forekomme med et teleobjektiv, [3, 4] forskydningsrystelse (X- og Y-akser), som kan ses, hvis forstørrelsen øges, og [5] rotationsrystelse (rulning på Z-aksen), der påvirker optagelser og videoer taget om natten.
Slowmotion- og fastmotion-optagelser
Optagelser op til 5x langsommere eller 60x hurtigere end realtid. Vekslende tempo er et ekstra kreativt element, du kan bruge, og α7C's S&Q-tilstand gør det ekstra nemt. Den understøtter hurtige Full HD-optagelser ved 120 fps, og både slowmotion- og fastmotion-effekter kan laves i kameraet med billedhastigheder fra 1-120 fps . Resultatet er optagelser, der er op til 5x langsommere eller 60x hurtigere end realtidsoptagelser.
Nemme visuelle effekter til film
Funktioner til billedeffekt, kreativ stil og billedprofil er en enkel måde at udvide dit kreative udtryk på, når du optager film. De byder på en række visuelle effekter og indstillinger, fra basisniveau til professionel. Billedeffekt og kreativ stil sikrer, at kameraet gør arbejdet, så du ikke skal bruge tid på efterproduktionen.
Nem batteriopladning selv under optagelse
Det store Z-batteri i α7C's kompakte kabinet kan drage fordel af en USB-strømforsyning. Du skal blot bruge et USB Type-C®-kabel til opladning, så kan du fortsætte optagelserne, mens du oplader.
Robust støv- og fugtafvisende konstruktion
Let, meget fast magnesiumlegering er anvendt til kameraets overdel, front og bagside, mens det er forseglet over hele kabinettet for at minimere indtrængning af støv og fugt.
Specifikationer:
SENSOR TYPE: 35 mm Exmor® CMOS-fuldformatsensor (35,6 x 23,8 mm)
ANTAL PIXEL (EFFEKTIVE): Ca. 24,2 megapixel
ISO-FØLSOMHED Stillbilleder: ISO 100-51200
BATTERITID (STILLBILLEDER): Ca. 680 optagelser (søger) / ca. 740 optagelser (LCD-skærm) (CIPA-standard)
SØGER TYPE: Elektronisk søger (XGA OLED) på 1,0 cm (0,39-typen)
SKÆRM TYPE: 7,5 cm (type 3,0) type TFT